SANSERNE KONFERERER

Køkkenet i Restaurant Kysthusene går ad andre stier end de traditionelle og fokuserer på få, lækre retter, der giver energi og en behagelig følelse af velvære. Alt er hjemmelavet og vi accepterer kun råvarer af ypperste kvalitet. Vi lægger stor vægt på fleksibilitet. Ønsker ét firma en toscansk menu, et andet måske noget kinesisk, ja, så sætter kun fantasien grænser for vores gastronomiske formåen. ”Gæsternes valg - vores styrke” lyder vores motto. Alt kan lade sig gøre.

 

Mad. Sund mad. Vi kan også kalde det mad for hjernen – dét organ, der helst skal fungere optimalt på en konference. Restaurant Kysthusene ser det som sin fornemste opgave at forkæle dig, så du under hele forløbet er i sublim balance. Når nu Konferencecenter Kysthusene ligger hvor det gør, med høje skrænter, et b(e)rusende Kattegat og åbne, luftige vidder, skylder vi dig det bedste, som et køkken kan frembringe og et professionelt, dedikeret personale servere: den individuelle løsning, tilpasset lige præcis dine smagsløg. Intimitet og sanselig hygge er nøgleord i vores ambition om at være i topklasse.


FRA MORGEN TIL AFTEN

Dagens vigtigste måltid, fundamentet for en vellykket dag. Sådan kaldes med rette morgenmaden, og Restaurant Kysthusene er generøs med sin buffet:

Den kan friste med hjemmebagte boller og knækbrød, sprøde croissanter, kølig, friskpresset juice, friskbrygget kaffe, delikatesse-oste, godt krydret kalverullepølse, hjemmelavede marmelader, müsli og pålæg fra lokale landbrug.

Formiddag og eftermiddag: små lækre snacks på Restaurant Gilleleje Havn’s verdensberømte rugbrød – med f.eks. stærk arabisk humus og iskolde energishots bestående af frugter som granatæble, meloner og hindbær.

Frokost: buffet med kolde og lune retter. Salater, pålæg og ost.

Om aftenen: 2 retter (som udgangspunkt) med sæsonens og ikke mindst Nordsjællands specialiteter. Det vil først og fremmest sige frisk fisk og jomfruhummer, men også herligheder som havtorn, hyben, svampe og kantareller.

Underholdende sær-arrangementer er særdeles velkomne. 

Aftal med personalet, om du ønsker eksempelvis vin –og/eller ølsmagning samt barista (kaffesmagning). Det er også muligt at ”oprette” en kokkeskole i den smukke natur. Det hele gror lige udenfor døren: alskens krydderurter til  madlavningen. Fantasien og kreativiteten gror i dig selv.