Overnatning

Som overnattende gæst på Kysthusene bliver du indlogeret i eget hus midt i naturen. Vores fritliggende træhuse putter sig langs stierne i det frodige og kuperede landskab lige ned til Kattegats kyst.
Netop naturen omkring Kysthusene er noget helt specielt, som vi værner om. Den har inspireret os til at arbejde grønnere og sundere i alle led.

Vores huse er bygget i 1984 og tegnet af arkitekt Stephan Kappel.

Hans sikre valg af materialer - rustikke sten, klinker, træ og store vinduesflader - trækker naturen helt ind i stuen. Hvert hus har 2 soveværelser og et åbent køkken, der vender ind mod den hyggelige stue. Her varmer den knitrende brændeovn i de kolde måneder.

Alle huse har opvaskemaskine, tv og trådløst internet.

Vi kan også tilbyde 10 hotel-værelser tæt beliggende ved kysten, hvor du og dine kan nyde den hyggelige indkvartering.

Ud over den skønne natur i og omkring området, tilbyder Nordsjælland mange store kulturoplevelser inden for få kilometers afstand, men om sommeren er det ikke mindst det suveræne badevand, den friske luft og lyset der trækker. Læs mere her.

Ring til os for at booke eller høre mere om hvad vi kan tilbyde – på telefon 48 36 54 44